Kropsterapi

Om behandlingen

En behandling på briksen, hvor vi sætter fokus på at skabe kontakt fra hovedet og ned i kroppen, og på den måde hjælpe et overbelastet nervesystem til mere ro.

Først i behandlingen har vi en kort samtale om, hvad der fylder i dit liv lige nu.

Derfra lader vi hovedet få ro og kroppen få opmærksomhed.

Med hjælp fra vejrtrækningen bliver du guidet ned i kroppen, hvor du har mulighed for at mærke dig selv og de følelser, der har brug for plads – væk fra de tanker, der kan være med til at skabe uro.

Behandlingen er mere krop end terapeutisk samtale, så der gives plads til at mærke det, der måske gennem længere tid har været overhørt eller holdt tilbage.

Har du brug for mere samtale og terapi, anbefaler jeg Samtaleterapi - ved stress og uro, eventuelt i kombination med kropsterapi.

Kropsterapi & afspænding tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop, følelser og nervesystem. Det der fylder i livet, sætter sig ofte som uro, spændinger eller en oplevelse af at miste kontakten til sig selv.

Undervejs i behandlingen arbejder vi med at skabe mere plads til kroppen, så det bliver lettere at mærke egne behov, grænser og signaler.

Behandlingen går i dybden samtidig med, at den er nænsom. Det er vigtigt, at den enkeltes grænser bliver mødt, så en behandling gerne må kunne mærkes, men på en måde hvor det opleves trygt.

Vi reagerer alle forskelligt på stress, pres og følelsesmæssige belastninger. Derfor bliver behandlingen altid tilpasset den enkelte og det, der giver mening i situationen.

Den mest effektive behandling vil altid være den, der giver kroppen mulighed for at reagere i sit eget tempo og finde tilbage til mere ro, balance og kontakt til sig selv.